Plankegulv pris: hvad koster det pr. m²?

Et plankegulv koster typisk ca. 1.600 kr. pr. m² inkl. lægning. Prisen afhænger mest af træsort og opbygning – fra prisvenlige fyrretræsplanker til eksklusive massive egetræsgulve.

For et rum på 50 m² lander prisen ofte omkring 80.000 kr., og for 100 m² ca. 160.000 kr.

Herunder får du prisen pr. m², en prisberegner, en sammenligning med andre gulvtyper og svar på de mest stillede spørgsmål om plankegulv.

Hvad koster et plankegulv pr. m²?

Prisen på et plankegulv er ca. 1.600 kr. pr. m² inkl. lægning. For et rum på 50 m² giver det ca. 80.000 kr. og for 100 m² ca. 160.000 kr.

Prisen svinger dog meget med træsort og opbygning. I den lave ende finder du prisvenlige fyrretræs- og granplanker, mens massive egetræsgulve og eksklusive sorter som ask og valnød ligger i den høje ende. Allerøverst ligger specialplanker fra fx Dinesen.

Ud over selve gulvet kan der komme udgifter til opretning af undergulvet, fjernelse af det gamle gulv og efterbehandling oveni. Brug beregneren herunder til et hurtigt overslag – og indhent tilbud for en præcis pris på netop din opgave.

Pris for forskellige træsorter og opbygning

Hvor i prisspændet du lander, afgøres mest af, hvilken træsort du vælger, og om gulvet er massivt eller lamelopbygget. Et massivt egetræsgulv koster mere end en lamelplanke, og lyse, bløde træsorter er billigere end de hårde og eksklusive.

Her er et overblik over de mest almindelige valg og deres typiske prisniveau:

Prisniveauet er vejledende og relativt. Et stort, sammenhængende areal giver typisk en lavere m²-pris end et lille rum, fordi opstart og klargøring tager næsten samme tid uanset størrelse.

Plankegulv sammenlignet med andre gulvtyper

Et plankegulv ligger i den dyrere ende blandt nye gulve – på niveau med sildebensparket og lidt under et skibsplankegulv. Det skyldes både materialet og det håndværk, der kræves for at lægge brede, lange brædder pænt. Her er kvadratmeterprisen for de mest almindelige gulvtyper:

Priserne er vejledende og inkl. lægning. Se også vores oversigt over priser på nyt gulv.

Hvad er et plankegulv – massivt eller lamel?

Et plankegulv er et trægulv af lange, brede brædder, hvor hvert bræt udgøres af én stav. Det giver et roligt, lineært udtryk, hvor træets åretegning kommer tydeligt frem. Plankegulve fås i to grundtyper, og det er en af de største kilder til prisforvirring:

• Massivt plankegulv: ægte træ hele vejen igennem i én træsort. Kan afhøvles og overfladebehandles flere gange og holder i generationer, men er mere følsomt over for skift i fugt og temperatur.
• Lamelplanke (engineered): et slidlag af ægte træ limet på underliggende lag af finer. Mere stabilt over for fugt og varme, ofte hurtigere at lægge og bedst egnet til gulvvarme – men kan kun slibes få gange.

Forskellen på et plankegulv og et parketgulv er først og fremmest formatet: parket består af smalle stave lagt i mønstre, mens planker er brede og lange. Det uafhængige videncenter Bolius fremhæver, at et plankegulv er et af de mest holdbare trægulve, du kan vælge – ikke mindst hvis det er massivt.

Hvad påvirker prisen?

Prisen på dit gulv hænger tæt sammen med materialet og forarbejdet. De vigtigste faktorer er:

• Træsort: fyr og gran er billigst, eg ligger i midten, mens ask, valnød og specialtræ er dyrest.
• Massiv eller lamel: massive brædder koster typisk mere end lamelopbyggede planker.
• Underlag og forarbejde: et jævnt, tørt undergulv er billigt at gå til, mens opretning, fugtspærre eller fjernelse af gammelt gulv koster ekstra.
• Bredde og kvalitet: brede gulvplanker og høj sortering trækker prisen op.
• Rummets størrelse: store flader giver lavere m²-pris; små rum bliver dyrere pr. m².
• Efterbehandling: lakering, oliering eller ludbehandling kan komme oveni på ubehandlede brædder.

Fordele og ulemper ved plankegulve

Kan du selv lægge et plankegulv?

Det korte svar: en lamelplanke med kliksystem kan de fleste godt lægge selv, mens et massivt gulv, der skal limes eller sømmes, bør overlades til en fagmand. Et forkert lagt trægulv kan begynde at knirke, slå sig eller få revner, og det er dyrt at rette op. Vælger du selv-løsningen med et klikgulv, ser processen sådan ud:

1. Akklimatisér brædderne: lad gulvet ligge i rummet i typisk 48 timer, så træet vænner sig til fugt og temperatur.
2. Forbered undergulvet: sørg for, at det er jævnt, rent og tørt – fugten må ikke være for høj.
3. Læg underlag: rul trinlydsdæmpende underlag ud, og brug dampspærre på betongulv.
4. Læg første række: start langs væggen med en dilatationsfuge hele vejen rundt, så gulvet kan bevæge sig.
5. Klik brædderne sammen: arbejd række for række med forskudte samlinger for et stærkt og pænt resultat.
6. Afslut med lister: monter fod- og overgangslister, og efterbehandl gulvet, hvis brædderne er ubehandlede.

Skal et gammelt trægulv friskes op i stedet for at skiftes, kan du læse om gulvafslibning. Vil du lægge planker oven på gulvvarme, så vælg en lamelplanke og følg altid producentens anvisninger om maks. gulvtemperatur.

Sådan får du den bedste pris

Fordi der ikke er nogen fast markedspris på et plankegulv, kan tilbud på den samme opgave variere meget. Den sikreste vej til en fair pris er at indhente flere tilbud og sammenligne dem på træsort, opbygning, forarbejde og garanti – ikke kun på totalprisen.

Et billigt tilbud, der springer forarbejdet over, ender ofte med et gulv, der knirker eller slår sig – og dyre udbedringer.

Spørgsmål og svar om plankegulv